Norge forbyder sex med dyr - kampagne forsøger det samme i DK

04-02-2010 10:01

Maja Golles

1. januar 2010 trådte den nye dyrværnslov i kraft i Norge. Loven forbyder menneskers seksuelle omgang med dyr. 16 danske dyreværnsorganisationer kæmper sammen for at få et forbud i Danmark med en ny kampagne
Copyright Ridehesten.com

Norge har tidligere - som Danmark har nu - haft en lovgivning, der forbyder mennesker at lade dyr lide overlast, men dette har vist sig ikke at være nok til at beskytte dyrene. I en undersøgelse i 2006 rapporterede 20% af 650 norske dyrlæger, at de havde behandlet dyr med symptomer på seksuelle overgreb. Det skriver Dyrenes Venner. En ny kampagne, der støttes af hele 16 dyreværnsforeninger, forsøger nu at få loven ændret i Danmark. Også Den Danske Dyrlægeforening ønsker et forbud mod sex med dyr. - Menneskelig seksuel omgang med dyr er uacceptabelt, og derfor må jeg tage afstand fra enhver aktivitet af denne art, siger Peter Mollerup, formand for Dyrenes Venner. På Dyrenes Venners hjemmeside kan man deltage i en underskriftsindsamling samt få kampagnemateriale.

I 2008 beskrev Ridehesten i sit juni-nummer indgående promblemet med seksuel omgang med heste. Her kan du læse mere om det kedelige problem særligt i relation til heste.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen