En rigtig hestemand er gået bort

05-09-2015 15:01

Anne-Sofie Schou Munk

Per Siesbye døde tirsdag efter længere tids sygdom. Han kæmpede mod kræften på samme måde som når han satte sig op til konkurrence. Desværre blev det denne gang, ikke med den samme succes som han havde som rytter. Den her konkurrence tabte han

Per Siesbye (Født 9 maj 1939 -  1 september 2015) har som den eneste vundet 6 mesterskaber i springning i sin karriere. Aldrig som professionel rytter, men som hobby rytter ved siden af et travlt virke som succesfuld forretningsmand. Per tog sig tiden til at tage til stævner, til trods for sit travle arbejdsliv, og ofte i følgeskab med sin datter Nicole Siesbye Suhr, der fortæller om sin far:

- Vi har haft så mange skønne stunder sammen i hele min barndom. Jeg var altid med ham til stævner, og vidste altid efter spring nr.1 om det var en vinder eller en forsvinder.

Da far ringede til mig sidste år og fortalte at han var syg, vidste jeg at det var en ”forsvinder”, men vi håbede til det sidste, og jeg støttede ham hele vejen.

Det kendetegnende ved min fars forhold til ridningen og hestene var, synes jeg, at far altid havde et meget nært forhold til alle sine heste, og var utrolig god til at finde ind til dem, hvilket gjorde at de altid ydede deres bedste i konkurrencer. Han var altid meget fokuseret når han red, og fik hestens selvtillid til at vokse, han terpede ikke, øvede mest det de var gode til, og red ikke så længe af gangen, så overtog enten jeg eller hans staldpiger og red i skoven på dem.

Nadia Siesbye Suhr tilføjer at hendes morfar først og fremmest var et legebarn, et større legebarn end alle sine børn(3) og børnebørn(8) til sammen, hun siger

- Morfar havde ofte sine modelhelikoptere med, men det var kun ham der legede med dem, vi fik bare lov at se på. Det er sådan jeg vil huske ham.

Per Siesbye har sammen med sin kone Nanett, de sidste mange år nydt hestene uden at bruge meget tid på stævner, som Nadia siger:

- Morfar og Nanett(Pers kone gennem de sidste 21 år) kunne godt nøjes med at være verdensmestre der hjemme. De to nød at tilbringe mange timer hos hestene, og med hinanden hver dag.

Per vil blive savnet af hele sin familie, og af alle de mennesker hvis liv han har berørt i gennem tiden. Han var en ener.

Æret være hans minde

 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen