Nordvestsjællands Rideklub har Danmarks bedste militaryhold

29-05-2017 16:36

Efter tre dages ridning blev Agria DRF-mesterskabet i military for hold i dag afgjort med ridebanespringning hos Kallehavegård Rideklub ved Randers

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vinder blev holdet fra Nordvestsjællands Rideklub (NVR) bestående af Ida Knudsen, Maren Frydensdal Christina Anderson og Amalie Vittrup. De sluttede med 138,7 stafpoint. Sølvet blev vundet af Aalestrup Rideklub (AAHR), der opnåede 142,5 Strafpoint, mens bronzen gik til Ishøj Rideklub (ISR) med 155,5 strafpoint.

Guld til NVR
24 klubber har været til start i dette års Agria DRF-mesterskab i military for klubhold. Fredag stod den på dressur, lørdag skulle ekvipagerne ud på den krævende terrænbane, og søndag blev mesterskabet afgjort med ridebanespringning. Bedste resultat opnåede holdet altså fra Nordvestsjællands Rideklub, som tog føringen efter lørdagens terrænridt, og efter dagens springklasse fortjent kunne få hængt guldet om halsen.

Om DRF-mesterskabet for klubhold
Mesterskabet afvikles i følgende klasser CNC1*, CNCP1*, CNC100, CNCP90 og CNC90. Holdets ekvipager rider 3 forskellige eller 4 forskellige klasser. Derudover skal der starte minimum en hold ekvipage på hver højde således: Én ekvipage rider CNC1*, én ekvipage rider CNC100 eller CNCP1*, én ekvipage rider CNC90 eller CNCP90. Er der 4 ekvipager på holdet skal den sidste ekvipage starte i en af de to klasser, hvor holdet ikke i forvejen har en ekvipage til start.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Resultatet for de tre ekvipager på holdet med laveste antal strafpoint sammenlægges og udgør holdets strafpoint. Vinder er det hold, som sammenlagt har opnået færrest strafpoint. Ved mesterskabet på Kallehavegaard er der ærespræmier til guld, sølv og bronze-vinderne fra Aveve Danmark. Æresdækkener og medaljer til vinderne fra Dansk Ride Forbund samt æresdækkener til sølv og bronzevinderne fra Toftegaardens Rideudstyr og HKM.

Se stævnets resultater HER.

/DRF.

Info

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner