Mathilde Falle
Der var fuld gang i Boxen, til Nord-Vest Box Cup pony kvalifikation, hvor 15 kat. III ponyer og 15 kat. II ponyer var til start. Klasserne blev afviklet i MB1* metode S4, hvor de kompetente stildommere, Kristian Skovridder og Ulrik Kjær, holdt et skarpt øje med de unge ryttere.
De ældre var på dupperne
Kat. III ponyernes alder spændte vidt, fra blot 6 år til intet mindre end 22 år. Top fem feltet, som gik videre til omspringning, var præget af de ældre ponyer, der med deres unge ryttere gav den fuld gas. Vinderen blev den 17-årige vallak Bølle, med sin rytter Laura Thomey fra Rebelsig Sportsrideklub, som blev belønnet med stilkarakteren 8.1 i hovedspringning og 8.4 i omspringning.
Tæt kamp hos kat. II ponyerne
Der var fart over feltet i kat. II ponyernes omspringning. Vinderen blev Leonora Løwe Skjold på ponyen Paddys Pet fra Sportsrideklubben, som blev givet stilkarakteren 8.3 i hovedspringningen og 8.4 i omspringning. Hun blev tæt fulgt af Anne-Kathrine Hjortshøj på fjordheste hingsten Laustfin Skellerød fra ØstSjællands Rideklub. Hun fik en flot stilkarakter på 8.5 i hovedspringningen og 8.4 i omspringning, men var dog 0.22 sekunder fra Leonora.
Under begge præmieoverraskelser modtog vinderene æresdækkener fra Cathago. Alle fem placeret i hver klasse fik gaver fra Nathalie Horse Care og lykønskninger fra Jens Trabjerg fra Organizing Commitee, Jimmy Christensen fra Nord-Vest Box transport og springdommer Lis Juul.
Se alle resultaterne fra klasserne HER.