Anna Pørtner
Hesteejere, der ønsker at sælge deres heste på det internationale marked, kan nu få gavn af NorCordias nye Consignment Program - et professionelt koncept, der kombinerer træning af høj kvalitet, professionel pasning og et effektivt internationalt salgs- og markedsføringssetup, som sætter nye standarder for gennemsigtighed, struktur og resultater.
Gennem programmet opstaldes hestene direkte i NorCordias salgs- og træningsstalde i Danmark og USA, hvor de får målrettet træning, professionel fremvisning ved stævner, championater og for potentielle kunder - samt maksimal synlighed over for seriøse købere verden over.
– Vi så et behov i markedet for et mere struktureret og professionelt salgs- og markedsføringskoncept, fortæller Ann-Sofie Hviid, Global Marketing Manager hos NorCordia og fortsætter: – Vores setup adskiller sig fra andre i branchen med sin professionalisme, skala og internationale rækkevidde. Vi sørger for, at hver enkelt hest bliver præsenteret fra sin bedste side - med professionelle videoer, fotos og en klar strategi for salget. Med vores stærke netværk og målrettede tilgang kan ejerne have fuld tillid til en proces, der skaber reelle resultater.
Med etablerede afdelinger i Danmark og USA giver NorCordia direkte adgang til et globalt købernetværk. Ud over egne investerings- og træningsheste formidler NorCordia hvert år salget af et betydeligt antal kommissionsheste på tværs af kontinenter - et bevis på organisationens stærke internationale rækkevidde.
Ejerne kan være forsikrede om, at deres heste bliver trænet, håndteret og fremvist under de højeste professionelle standarder. NorCordias team består blandt andet af Catherine Haddad (USA), Cecilia Bergåkra fra Sverige og Betina Jæger Jensen fra Danmark, som alle sikrer, at hver hest får træning tilpasset dens potentiale.
– Vi har indgået partnerskaber med nogle meget dygtige trænere - både i USA og Europa - og vi sikrer optimale rammer omkring hver enkelt hest: kvalitetsfoder, dygtige beslagsmede, topfaciliteter og samarbejde med nogle af de bedste dyrlæger. Vi arbejder hele tiden på at optimere rammerne for den enkelte hest, siger Ulrik Clemmensen, CEO og medstifter hos NorCordia.
– Det skaber et stærkt fundament for den bedst mulige udvikling af den enkelte hest - fysisk og mentalt - og vi hjælper den med at realisere sit potentiale. Samtidig gør vores store, stærke netværk, at vi rammer de rigtige købere - både i Danmark og internationalt, tilføjer han.
Gennemsigtighed er et grundlæggende princip i Consignment Programmet. Samarbejdet mellem ejer og NorCordia bygger på åbenhed, tillid og professionalisme gennem hele processen. Programmet henvender sig til kvalitetsheste med et godt temperament samt godkendte røntgenbilleder. For at deltage skal hestene være opstaldet og i træning på en af NorCordias internationale lokationer.
Ved at kombinere toptræning, professionel pasning og et stærkt internationalt salgs- og markedsføringsnetværk, tilbyder NorCordia nu hesteejere en enestående mulighed for at markedsføre og sælge deres heste professionelt og trygt - både nationalt og globalt.