Marie Helene Rigård Rohleder
Efter en karriere som springrytter i udlandet flyttede Nicole Christiansen i 2015 til Danmark og startede NC Heste Wellness i Tune ved Roskilde.
Nicole har tæt samarbejder med hesteejernes dyrlæger, forskellige heste-forsikringsselskaber og en af Nicoles samarbejdspartnere er også OL-rytteren Cathrine Dufour.
–Jeg har specialiseret mig i at lave individuelle træningsplaner og genoptrænings programmer til sportsheste. Cathrine Dufour kommer her fast hver uge med 4 heste, hvor OL-hesten Atterupgaards Cassidy går på vandløbebånd for blandt andet at forbygge mod skader og holde ham smidig, fortæller Nicole.
I sidste uge var hun i Tyskland hos OL-rytteren Sönke Rothenberger og lave træningprogrammer med aquatræning til hans topdressurheste, hvor hun lærte 11 heste at gå på vandløbebånd. Rothenberger familien er en af de største hestefamilier i Tyskland, og Sönke Rothenberger har blandt andet repræsenteret Tyskland ved OL i 2016 med sin stjernehest Cosmo, hvor Tyskland vandt en guldmedalje i holdkonkurrencen.
For Nicoles vedkommende er der allerede booket flere ture til udlandet hos internationale træningsstalde, som ønsker hjælp til, hvordan de kan optimere træning på vandløbebånd.
I forhold til arbejdet med Sönke Rothenberger er det aftalt, at Nicole kommer til Tyskland igen om en måned og tjekker op på, hvordan hans topdressurheste tager imod de nye træningsplaner på vandløbebåndet og for at følge Cosmo tæt og holde ham klar til endnu et OL.
De er tre ansatte i NC Heste Wellness, og der er plads til at opstalde syv heste i træningscenteret. Derudover kommer der mange kunder kørende hver dag for at få deres heste trænet på vandbånd.
– Jeg er især fascineret af at genoptræne heste, og jeg bliver lykkelig, hver gang det lykkes at få dem tilbage i topsport igen. I mit arbejde trækker jeg hver dag på min erfaring som rytter, og det giver mig en bedre forståelse for den enkelte hests udfordringer, når rytteren forklare om sine problematikker kan jeg sætte mig ind i det og derved lave et aquatræningsprogram for at forbedre den individuelle hest, sige Nicole Christiansen.
– Jeg er især fascineret af at genoptræne heste, og jeg bliver lykkelig, hver gang det lykkes at få dem tilbage i topsport igen, siger Nicole Christiansen.
NC Heste Wellness er særligt aktive på sociale medier, hvor især denne video med Nicoles datter i deres walker er gået viralt. De tilbyder både træning og wellness for de to- og firbenede.