Nyt heste-wellness center i Midtjylland

02-08-2011 08:51

Signe Wiese

Lørdag den 6. August slår hestedyrlæge Gitte Baunbæk og mangeårige rytter Trine Tømmerås dørene op for et nyt Heste Wellnesscenter ved Birknæsgård ved Gudenåen, der som et af de første i Danmark tilbyder hesteejere og deres heste en unik samlet pakke af hestevelfærd via vandløbebånd, spa, vibrationsgulv og solarium
Copyright Ridehesten.com
Det nye heste-velfærdscenter kan bl.a. tilbyde træning på vandløbebånd, (Modelfoto: Ridehesten.com)

Gitte Baunbæk arbejder til daglig som hestedyrlæge i Syd- og Midtjylland og gang på gang har hun efter besøg hos skadede heste fået henvendelser om alternative genoptræningsforløb udover de normale behandlingstilbud. Dette er en af grundene til at Gitte og Trine kom på ideen Birknæs Equine Spa & Rehab. Gitte Baunbæk forklarer: - Hesteejerne er ofte frustrerede når de står med en skadet hest, idet de gerne vil gøre noget aktivt, ud over den medicinske behandling, for at hesten bliver hurtigt rask. Her kunne vandtræning på vores vandløbebånd være en skånsom genoptræningsmetode, som endvidere vil være med til at opretholde og forbedre hestens kondition og muskulatur. Alternative genoptræningsforløb er imidlertid ikke den eneste grund til, at Gitte og Trine har startet Birknæs Equine Spa & Rehab: - Det er vigtigt for en rytter at træne alternativt, da det giver mere konkurrencedygtige heste samtidig med at hesten ikke overbelastes af den megen træning. Som mangeårig erfaren konkurrencerytter, kan jeg tydeligt mærke effekten af træningen i vand både efter præstationsfremmende træning samt efter skader, udtaler Trine Tømmerås. Ud over træning på vandløbebånd tilbyder Birknæs Equine Spa & Rehab også andre former for træning og hestepleje, så som spa og solarium, hvilket hjælper på skader og ømme muskler, samt vibrationsgulv. Vibrationsgulvet er en form for massage og opbygning af muskulatur indefra. Her står hesten og slapper af, mens vibrationerne fra gulvet arbejder med de trætte muskler. Pigerne slår for første gang dørene op til Birknæs Equine Spa & Rehab ved reception lørdag d. 6 august fra 10-14, hvor alle er velkomne. Få mere info om adresse, udstyr m.m. via links til højre. Kilde: Pressemeddelelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner