Thomas Bach Jensen
Som vi skrev i sidste uge, blev trakehnerhingsten Hirtentanz sensationen ved holstenerforbundets efterkåringen i Elmshorn, men der blev kåret yderligere otte nye hingste ved denne kåring. - Det er yderst interessant, at vi med disse fremragende hingste kan tilbyde vores avlere nye blodalternativer i den kommende bedækningssæson, glædede Dr. Thomas Nissen sig efter kåringen. Blandt de ni nykårede hingste er der tale om tre "specialhingste" og tre 3-årige hingste, der på grund af sygdom ikke kunne stille til hovedkåringen i efteråret. Dr. Thomas Nissen fremhæver hingstene Quimorado e. Quidam de Revel-Corrado I, fuldblodshingsten Water Dance xx, der har haft en succesfuld militarykarriere under Andreas Ostholt, samt den franskavlede Zirocco Blue efter KWPN-hingsten Mr. Blue, der har haft stor succes under den hollandske springrytter Bert Romp og ligeledes er far til Marcus Ehnings EM-hest Plot Blue.