Kåringen igang i Holsten

03-11-2016 16:40

Britt Carlsen

Avl

Så er årets hingstekåring i Holsten i fuld gang. 60 unghingste har fået adgang til kåringen, som starter for alvor fredag morgen, hvor det er tid til løsspringning

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Holstenerforbundet bekender sig hovedsageligt til avl af springheste, men har en lille nice for opdræt af dressurheste. 60 hingste har fået adgang til kåringen og heraf er de fire dressurbetonede. Efter dagens mønstring på fast bund, hvor dommerne vurderer hingstenes bygning og benstilling samt takt i bevægelsen, blev de fire dressurhingste longeret.Sådan vurderet ved første blik, manglede de fire dressurhingste noget hingstepotentiale, men omvendt, så er der en vis optimisme at spore hos danskerne på plads i Holsten i år, da de vurderer, der er tale om en god kollektion. 
Fredag afvikles løsspringning hele dagen fra kl. 8.30 til 18.00, hvorefter der er præsentation af ridehestene til auktion. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er netop også offentliggjort på WBFSH's hjemmeside, at Holsten topper FEI/WBFSH's verdensrangliste over avlsforbund i springning igen i år. Foran Zangersheide og Belgisk Varmblod. Og Chesall e. Casall Ask er den mest succesfulde springhest i sæsonen. Chesall Zimequest redet af franske Simon Delestre, vandt Global Champions tour i både Rom og Shanghai samt Grand Prix i Knokke og Valencia blandt mange flotte resultater. Casall Ask sejrede i Global Champions Tour i både Valkenswaart og Paris, og sammen med Rolf-Göran Bengtsson fører Casall Global Champions Tour, hvor der netop i disse dage rides finale i Doha. 

Se mere om kåringen i Holsten HER:

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner