Syv præmiehingste i Holsten

01-11-2014 11:07

Britt Carlsen

Avl

Kåringskommissionen i Holsten har her til formiddag sorteret blandt hingstene og har nu kåret 20 hingste og udnævnt 7 præmiehingste

Løbende under løssspringningen i Holsten blev der i går sorteret blandt hingstene, så der i dag mødte 45 hingste til mønstring for kåringskommissionen. Det blev en interessant formiddag, da kåringenkommissionen blev mødt med den største pibekoncert jeg har oplevet ved en kåring, da de valgte ikke at kåre publikums yngling Numero Uno-sønnen Numaro der i går sprang særdeles overbevisende og i dag travede smidigt op ad bakke. Der er ingen tvivl om, at hingsten har en fremtid for sig på springbanerne, men som avlshingst er han mere tvivlsom grundet sine knappe rammer og da han også er noget rund og umarkeret. Så fik kåringskommissionen noget mere begejstring at føle, hver gang de udpegede en hingst til præmieringen. 

Præmieringen kommer til at bestå af ialt syv hingste, hvoraf de to er dressurbetonet, og en er en forædlerhingst, der er særdeles velgående.

Følgende hingste skal mødes i præmieringen omkring kl. 14.30 i eftermiddag:

15 Conditus e. Casall/Contender
17 Cracho e. Cassilano/Quick Star
25 Chepettano e. Chepetto/Calido I
41 Damon e. Damon Hill/Loutano - dressurbetonet
45 Ikarus e. Ibisco xx/Cassini II - forædler
52 Lorentins Best e. Lorentin I/Cornetto - dressurbetonet
65 Zornell e. Zirocco Blue/Colman

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner