Neergaard topplaceret i 3-stjernet 145 cm (video)

04-02-2021 12:10

Annika Knudsen Lorentsen

Dagens 145 cm-klasse i portugisiske Vilamoura er netop slut, og her lykkedes det Martin Dinesen Neergaard at ride en top-5 placering hjem i silende regnvejr

Copyright Ridehesten.com
Martin Dinesen Neergaard og Chadeur. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I sadlen på den velspringende vallak Chadeur e. Chacco-Blue/Baloubet du Rouet har Martin Dinesen Neergaard netop sikret sig en flot femteplads i en 145 cm-klasse i Vilamoura i Portugal. Vejrholdene var ikke de bedste, og flere af rytterne i klassen måtte ride i voldsomt regnvejr. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I alt var 39 ekvipager til start, hvor blot 7 formåede at ride fejlfrit, måske fordi regnen gjorde banen til en udfordring for mange. En af de fejlfrie ekvipager var Martin og Chadeaur, som formåede at ride et sikkert ridt på trods af det udfordrende vejr. I videoen nederst kan I se et sammenklip af Martins ridt, hvor I også kan få en fornemmelse af de store mængder vand, som himlen åbnede over banen i Portugal her til morgen. 

Kasper H. Hansen var også til start med sin tophest Contador e. Cardenio/Caretino, og de red en flot runde, men med ét enkelt nedslag, som holdt dem ude af placeringer. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner