Kasper vandt U21 mesterskabet - igen!

09-06-2012 19:16

Signe Wiese

DM Schou & Skouboe | Kasper H. Hansen lå i front inden den 2. og afgørende finalerunde, og trods kolossalt pres fra konkurrenterne holdt han hovedet koldt og genvandt sit mesterskab for 2. år i træk

Vejret var ikke i mesterskabshumør i Sommersted i dag, men det forhindrede ikke de danske ungryttere i at levere klasse ridning i dagens finale i Audi DM for U21-ryttere. I alt otte ryttere kom til finalen uden fejl, men banen i dagens 1. finalerunde skulle vise sig være en hård nød at knække for mange af rytterne, og også her var det især den store trekombination på langsiden langs med ridehallen, der voldte problemer. Herudover var den fejlfrie tid sat stramt, og kostede fejl for flere ryttere. Inden den 2. og afgørende finale ryttere lå Kasper H. Hansen og Litas-Star e. Laptop i spidsen med sammenlagt 0 fejl, Renee Ulvsbjerg på Cosima e. Cash and Carry havde 1 enkelt tidsfejl med sig, og Christiane Tetzlaff på Womack van’T Oud Vligeveld havde 4 fejl med. Renee Ulvsbjerg var den første af top-3 rytterne, der red på banen i 2. runde, og hun leverede en flot 0-runde, og lagde dermed maksimalt pres på Kasper H. Hansen, der dermed skulle ride fejlfrit for at genvinde mesterskabet. Christiane Tetzlaff red på banen som mesterskabet næstsidste rytter, og også hun klarede presset og red fejlfrit. Så blev det Kasper H. Hansens tur, og den eneste lyd, der kunne høres omkring banen da Kasper red mod start, var baggrundsstøjen fra Danmarks fodboldlandskamp, der blev vist i teltet. Publikum holdt vejret, mens Kasper med fuldstændig ro og overblik førte Litas-Star gennem banen, og da han passerede målstregen uden fejl, brød jublen ud - guldet endte hos Kasper H. Hansen for 2. år i træk. Med dette års mesterskab kan Kasper H. Hansen skrive ikke mindre end seks danske mesterskaber i springning på CV'et. Sølvmedaljen blev vundet af Renee Ulvsbjerg på Cosima e. Cash and Carry der sammenlagt fik 1 fejl i hele mesterskabet. Bronzen gik til Christiane Tetzlaff på Womack van’T Oud Vligeveld, der sammenlagt red med 4 fejl.

Læs mere om dette års DM i springning hos Schou & Skouboe i næste nummer af Magasinet Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner