EM: Desværre mange danske fejl

31-08-2023 15:39

Annika Knudsen Lorentsen

I dag afholdes anden runde ved EM, og det danske hold er klar til at ride for et fortsat godt resultat i holdkonkurrence. Efter i dag går de 10 bedste hold videre til holdfinalen i morgen. Vi opdaterer løbende fra i dag i nyheden her

Copyright Ridehesten.com
Kasper H. Hansen med Zero K. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

EM i Milano startede i går med en spændende tidsspringning, og fortsætter i dag med anden runde, hvor der rides på en 160 cm høj bane efter metode A. 

Det danske hold består af Rikke Belinda Barker med Tabalou PS e. Taloubet Z/ Balou du Rouet, Kasper H. Hansen med Zero K e. Kannan/ Robin Z (opdr. Eskild Black Pedersen og Søren Knudsen), Lars N. Pedersen med Bøgegården Gladiola e. Bøgegårdens Graf's Stakkato/ Bøgegårdens Apollo (opdr. Stina og Jørgen Schmidt), Mathias Nørheden Johansen med Franco 79 e. Firth of Lorne/ Coronas og Andreas Schou med Darc de Lux e. Darco/ Contender (opdr. Morten Augustinus). Det danske team er ført an af landstræner Bo K. Møller.

De danske ryttere starter som:

  • Nr. 4 Lars N. Pedersen (har 12,34 fejl med sig, rider individuelt)
  • Nr. 48 Kasper H. Hansen (har 2,94 fejl med sig)
  • Nr. 58 Mathias Nørheden Johansen (har 2 fejl med sig)
  • Nr. 68 Rikke Belinda Barker (har 12,24 fejl med sig)
  • Nr. 78 Andreas Schou (har 4,90 fejl med sig)

I dag rider Danmark for at blive blandt de 10 hold der går videre til finalen i holdkonkurrencen i morgen, mens de 50 bedste individuelt. 

Følg stævnets start- og resultatlister. 

Læs om i går her.

Følg med løbende nedenfor:

Opdateret 16.42:

Rikke Belinda Barker har netop været på banen, og selvom hun leverede en god indsats, så faldt der desværre tre bomme undervejs. Der er dermed maksimalt pres på Andreas, som skal ride rigtig godt, hvis Danmark skal have en chance for at ende blandt de 10 bedste hold, der går videre til i morgen. 

Opdateret 16.11:

Mathias Nørheden Johansen har netop redet en rigtig flot runde i sadlen på Franco. Desværre faldt to bomme undervejs, og han har dermed 10 fejl i den samlede stilling.

Copyright Ridehesten.com
Mathias Nørheden Johansen med Franco 79. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

Opdateret 15.42:

Holdkonkurrencen er i fuld gang, og den første danske holdrytter har været på banen. Det var Kasper H. Hansen, som desværre havde fire bomme i dag. 

Opdateret 13.27:

Lars N. Pedersen og Bøgegårdens Gladiola startede suverænt ud blandt de danske starter, og red med blot en hov på kanten af vandgraven og to tidsfejl. De får derfor tillagt 6 fejl til deres resultat og har nu samlet 18,34 fejl.

Indtryk fra dagens bane:

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner