Nathalie tre’er til World Cup i Frankfurt

21-12-2008 18:00
Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Digby var igen blandt de bedst placerede i Frankfurt og de fik værdifulde point til deres færd mod World Cup finalen i Las Vegas til foråret.

I dagens FEI Wold Cup Dressage viste prinsesse Nathalie og Digby e. Donnerhall/Sandro igen hvad de er så gode til. De havde et super godt ridt, som blev belønnet med hele 76,250 %. Denne præstation rakte til en rigtig flot tredje plads og en præmie på 2600 EUR. Første og anden pladsen gik til henholdsvis til Isabell Werth på Satchmo e. Sao Paulo/Legat og til Monica Theodorescu på hesten Wisper e. Welt Hit/Garibldi. Isabell Werth og Satchmo havde et eminent ridt, dommerne var enige om, at dette skulle belønnes med hele 82,000 %. Til førstepladsen fulgte en præmie på 4600 EUR. Monica Theodorescu og Whisper red til 77,750 % og sikrede sig en præmie på 3250 EUR. Næste World Cup kvalifikationsstævne er den 26.-30. december i Mechelen, Belgien.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner