Imkes World Cup sejr

27-12-2009 17:50
Ved World Cup kvalifikationsstævnet i Mechelen, Belgien, vandt hollandske Imke Schellekens-Bartels idag Grand Prix kür
Copyright Ridehesten.com
Imke Schelleken-Bartels (Foto: Ridehesten.com).

I tyve år har Anky van Grunsven og Isabell Werth domineret international dressur og de kan begge ride med i topkampen endnu, men må oftere og oftere se sig slået af ryttere som blandt andre Edward Gal, Adelinde Cornelissen, Steffen Peters og Laura Bechtolsheimer. Netop EM-guldvinderen Adelinde Cornelissen var med gårsdagens Grand Prix-sejr i Mechelen storfavorit til dagens World Cup-kvalifikation i Belgien, men hendes hest Parzival e. Jazz er også kendt for at være ustabil, hvad nerver angår. Resultatlisten af Grand Prix Kür afslører, at Adelinde og Parzivals ridt idag kun rakte til en 11. plads og 68,80%. Klassens blev dermed vundet af gårsdagens nr. 2, nemlig Adelindes holdkammerat Imke Schelleken-Bartels og den skønne hoppe Hunter Douglas Sunrice e. Singular Joker med 82.20% foran Isabell Werth og Warum Nicht e. Weltmeyer med 81,65%.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner