Suveræne englændere i London

14-12-2011 11:21

Signe Wiese

De engelske dressurryttere indtog i al beskedenhed de fire første placeringer i tirsdag aftens World Cup Grand Prix-klassen ved det traditionsrige Olympia Horse Show i London
Copyright Ridehesten.com
Charlotte Dujardin / Valegro - her under EM tidligere på året. (Foto: Ridehesten.com)

Klassen, der var kvalifikationen til World Cup Grand Prix Kür, der afvikles senere i dag, blev vundet af den engelske dressurdarling Charlotte Dujardin på Carl Hesters 9-årige Valegro e. Negro. Ekvipagen scorede imponerende 81,043% og blev undervejs belønnet med adskillige 9- og 10-taller for bl.a. fri trav, piaffe og passage. 2. pladsen blev indtaget af Laura Bechtolsheimer på sin DV-vallak Mistral Højris e. Michellino (opdr. Betty Rasmussen), der blev belønnet med 79,362% fra dommerne. Carl Hester var også selv i aktion på en anden af sine heste, Uthopia e. Metall, der fik 75,447%, hvilket rakte til 3. pladsen, mens den engelske veteran og holdkaptajn, Richard Davison indtog 4. paldsen med Hiscox Artemis e. Florestan, der fik 72,553%. Ingen danske ekvipager var til start, men klassen havde alligevel dansk islæt. Udover Mistral Højris var ex-danskeren Henriette Andersen, der nu er engelsk statsborger, til start på DV-vallakken Louis d'Or e. Heslegaards Louis - ekvipagen endte lige uden for placeringerne på en 9. plads med 68,085%. Engelsk Gareth Huges var til start på DV-hoppen Stenkjers Nadonna e. Donnerschlag (opdr. Ernfred Sero) og fik 61,021%. Se resultater via link til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner