Medaljetager fra 2008 misser OL i London

23-07-2012 14:27

Signe Wiese

OL
Den australske militaryrytter Shane Rose, der var med på det sølvvindende hold i Hong Kong i 2008 kommer alligevel ikke med til OL i London
Copyright Ridehesten.com
Shane Rose under OL i Hong Kong, 2008.

Australske Shane Rose var udtaget til OL i London på hesten Taurus, men hesten har pådraget sig en skade, der af det australske landsholds dyrlæger vurderes at være så alvorlig, at hesten ikke kan nå at blive klar til OL. Shane Rose bliver i stedet erstattet af Megan Jones og hesten Allofasudden, der ligeledes var med på det sølvvindende hold i 2008. Det er dog ikke sikkert, at det nødvendigvis er en dårlig ting for det australske hold, at få en reserve med til OL. På OL-holdets hjemmeside kan man nemlig læse, at sidste gang en reserve-ekvipage kom med på OL-holdet var i 1992 og 1996, hvor Gillian Rolton trådte til i sidste øjeblik, og i begge tilfælde endte australierne med at vinde guld i holdkonkurrencen. Kilde: Horse & Hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner