Thomas Bach Jensen
Af de i alt 45 heste, der i dag var til start i kvalifikationen til DRF's 4-års dressurchampionat, opnåede 16 en karakter på 8 eller derover, hvilket giver adgang til mellemrunden. Klassen, der blev bedømt af Jane SvaneKjær og Jesper Holst Hansen, blev suverænt vundet af Sezuan og Andreas Helgstrand. Hingste Blue Hors Zack står som far til både nr. 1 og 2. Syv heste i top otte blev redet af ryttere fra Helgstrand Dressage, kun afbrudt af Katrinelunds berider Mette Svarre Ehlers på sjettepladsen.
Midt i en meget travl bedækningssæson præsenterede Dansk Varmblodshingsten Sezuan sig i absolut topform under Andreas Helgstrand. Ridehallen og stemningen var spændt til bristepunktet, da ekvipagen red på banen og leverede en ualmindelig vellykket præstation, hvor rytteren vist hestens fremragende bevægelser og vidtrækkende kapacitet. Dommerne belønnede Sezuan med et 10-tal for den galoppen, der bar præg af stor bæring og stærk op-ad-bakke-tendens, og ligeledes et 10-tal for hingstens kapacitet, der synes næsten uden begrænsning.
Se stævnets resultater HER