Thomas Bach Jensen
Weekendens følauktioner i Tyskland har været præget af et flot prisniveau og imponerende toppriser.
Hos oldenburgerforbundet blev dyreste føl hingsteføllet Sea Cloud e. Blue Hors Santiano/ Krack C/ Aljano, som blev solgt til en dressurstald i England for 74.000 euro svarende til ca. 555.000 kr.
Auktionens andet dyreste føl var hoppeføllet Ravina KP e. Fair Deal/ Foundation, der skiftede til polsk ejerskab for 47.000 euro, og samme købere sikrede sig hoppeføllet Emilia e. Escanto PS/ Vivaldi for 21.500 euro. Tredje dyreste blev hingsteføllet Special Agent e. Secret Noir/ Floriscount, der for 40.000 euro gik til England. Næstdyreste var Veritas e. V-Power/ Totilas, som for 30.500 euro får en fremtid i Ungarn, mens Vangelis e. V-Power/ De Niro købt købt af en kendt, tysk hingstestation for 30.000 euro.
Blandt de springbetonede føl opnåede Entourage e. Ermitage Kalone/ Diarado højeste hammerslagspris på 22.000 euro til fordel for en amerikansk køber. En belgier sikrede sig Åres springføl i Tyskland, Breeze of Georg e. Balou du Rouet/ Cassini II for 17.500 euro.
Her finder du online katalog, og her er prislisten.
I sidste uge blev der på westfalerforbundet følauktion solgt et føl for 58.000 euro; hingsteføllet Vinicius VS e. Viva Gold/ Secret. Hingsteføllet Valentino KR e. V-Power/ Feinrich gik for 40.000 euro.
På hannoveranerforbundets følskuet i denne weekend blev der betalt 51.000 euro for hingsteføllet Valergo e. V-Power/ Danone. Hingsteføllet, som kommer ud af samme hoppestamme som Glamourdales far Lord Leatherdale, går i fremtid i USA i møde.
36.000 euro betalte en svensk køber for hingsteføllet Van Dango e. V-Power/ Feinrich, mens en dansk byder kunne sikre sig det buckskin-farvede hingsteføl Qué Bonito e. Qandide/ San Amour for 33.000 euro. Se video af dette føl herunder: