Astrid Ø. Sørensen
Blue Hors Hingstestationen følger et prøveprogram med hyppige test og screeninger for divserse sygdomme for at sikre sundheden hos alle avlshingstene.
Som vi skrev om i sidste uge, var en af de seneste prøver på Blue Hors Santiano e. Sezuan/ Romanov, som er en 7-årig avlshingst, var ugyldig, da der hverken var et negativt eller positivt prøvesvar. Derfor besluttede Fødevarestyrelsen, at ingen hingste måtte tappes, før der forelå et negativt prøvesvar. Det negative prøvesvar er heldigvis kommet nu, og der er altså ingen grund til bekymringer.
Martin Klavsen, som er breeding manager på Blue Hors udtrykker taknemmelighed over tålmodigheden hos kunderne og udtaler:
– Vi er meget glade for alle vores forstående kunder og dejligt med den opbakning, der har været, når Lene (Lene Hansen red.) og jeg har talt med jer, selvom det har været en træls situation.
Det negative prøvesvar betyder nu, at Blue Hors tapper som normalt, og sædbilen kører som den plejer. Dermed kan der altså igen bestilles sæd fra Blue Hors hingstene ovenpå den tappepausen, der varede en uges tid.
Blue Hors driver stadig hingstestationen på deres tidligere sted i Randbøl, men er ved at forberede sig til den forestående flytning til fynske Stutteri Ask. Kollektionen af hingste tæller efter en vis neddrosling nu ni hingste fra den 3-årige fløjhingst i Dansk Varmblod Viva Vegas e. Viva Gold Old/ Rock Forever I
til alderspræsidenten den 20-årige Blue Hors Zack e. Rosseau/ Jazz.
Kilde: Blue Hors