Nathalie tilfreds

18-10-2015 14:43

Britt Carlsen

- Det er ikke en ny Digby, men jeg holder mig igang med hende, sagde prinsesse Nathalie efter sit ridt i Reem Acra FEI World Cup klassen

Copyright Ridehesten.com
Nathalie zu Sayn Wittgenstein og Fabienne.

Nathalie zu Sayn Wittgenstein har flere gange fortalt om Fabiennes specielle temperament. Hun havde bl.a. denne hoppe med til en clinic hun gav for et par år tilbage netop ved Odense Horse Show. Fabienne er efter Blue Hors Future Cup og avlet af HKH prinsesse Benedikte på Berleburg. 

Nathalie kvalificerede hoppen ind i kürfinalen under Odense Horse Show, og hun havde den utaknemmelige opgave at starte først. Mens Fabienne i går gav en lille prøve på sit temperament i klassen, så arbejde hun bedre med Nathalie i dag. 

- Jeg er ret tilfred med mit ridt i dag, hun er ikke en ny Digby, sagde Nathalie med henvisning til hendes OL-bronzevinder Digby, som nu er på pension. Digby bliver redet næsten hver dag. Han bestemmer selv om det er en skridttur i parken eller trav og galop i ridehallen. - Han ser fortsat godt ud, fortæller Nathalie om den 19-årige tidligere verdenshest, som nu nyder dagene i ro og mag på foldene omkring Berleburg slot.

Fabienne er, som nævnt en lidt kompliceret dame. - Hver dags arbejde med hende er en ny dag, fortæller Nathalie. Hun ved aldrig rigtigt hvordan hoppen reagere på træningen. Det er også en hest, som skal have meget løsgørende arbejde, for at kunne bevare en vis grad af smidighed i kroppen, så hun er heller ikke en naturlig atlet. Nathalies gode arbejde betyder dog, at Fabienne bliver mere konstant i sine reaktioner, og tager bedre mod træningen. Nathalie kender og erkender sin hests begrænsninger, så hun har heller ikke de store mål for Fabienne, men tager det lidt let og bruger stævnerne som et led til selv at holde sig skarp og i konkurrenceform. 

- Jeg ved fra mine to graviditeter, at det er svært at komme igang igen. Det er lige fra at pakke det rette i lastbilen, til at ride rundt i et Grand Prix program  det tager noget tid at genfinde stævnerutinen på mange niveauer, fortæller Nathalie, som forventer igen at komme til Danmark for at ride et par nye heste i Blue Hors Dressur Festival til november.

Se resultatet her. 

Køb bogen Digby - fra hest til verdensstjerne skrevet af prinsesse Nathalie i Ridehesten shop

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner