Nathalie som kandidat til DRF's bestyrelse

27-01-2024 15:31

Til april skal der både vælges en ny formand samt tre bestyrelsesmedlemmer til DRF's bestyrelse. Nu annoncerer Nathalie zu Sayn-Wittgenstein sit kandidatur til DRF's bestyrelse

Copyright Ridehesten.com
Nathalie zu Sayn-Wittgenstein stiller nu op som kandidat til DRF's bestyrelse. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein opstiller nu som kandidat til Dansk Ride Forbunds bestyrelse. I forbindelse med at der d. 13. april afholdes repræsentantskabsmøde i DRF skal der både vælges en ny formand for DRF samt tre nye bestyrelsesmedlemmer. 

I den forbindelse fortæller Nathalie, at en kulturændring er blandt hendes visioner for ridesportens fremtid:

 – Ridesporten i mine øjne er helt nede på gulvet. Og det er ikke kun mit synspunkt, det er manges. Med en ny formand og med nye kræfter i bestyrelsen så håber jeg, at man kan vende det her til det positive. Fordi vi skal have de positive ting og de positive historier tilbage igen.

Nathalie nævner her de seneste måneders negativitet som en af årsagerne til, at ridesporten har ramt gulvet. Hun fortæller desuden, at hun har talt med en stor rideklub, som giver udtryk for, at de ikke er blevet hørt i lang tid og som ikke føler sig taget alvorligt. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

 – Det skal vi have vendt. Hvis ikke vi har bredden, så får vi heller ikke nogen ny Cathrine, Nanna eller Daniel tilbage i sporten. Eller Andreas Schou, det er jo ikke kun dressuren. Så vi skal lytte til, hvad rideklubberne siger og hvordan, man forhåbningsvis kan vende det her. 

Hun udtrykker samtidig også et håb for ridesporten, som hun tror på kan bevæge sig væk fra negativiteten igen. 

 – Jeg tror på, at vi kan vende det her. Men der skal vi alle sammen trække læsset - og ikke kun én person. Eller at der er for mange, som trækker i forskellige retninger. Det er i den rigtige og i én retning, vi alle sammen skal trække imod. Så tror jeg på, at vi kan få det her vendt. 

Læs mere om repræsentantskabsmødet d. 13. april her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner