Når vilde heste leder efter et sted at bo

07-11-2013 15:27

Sable Island ved Canadas østkyst er hjem for ca. 500 heste, som ikke har kontakt til mennesker

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

På øen var først en lille gruppe vilde heste, som med tiden har vokset sig større. Canadiske forskere har set på udviklingen i deres søgen mod særlige tilholdssteder.

Forskerne sporede Sable Island-hestenes bevægelsesmønstre og basætningstæthed (antal heste i samme område) over en periode på fem år. Studiet viste, at vildtlevende heste vælger deres levesteder i forhold til besætningstætheden.

Heste viste sig at græsse på de bedste græsarealer, når tætheden er lav, men så er de tvunget til at bevæge sig til dårligere arealer, når tætheden stiger. Dette sker på to forskellige niveauer: langs hele øen samt inden for regioner af øen.

Det er første gang, forskere har vist, at dette gælder for fritlevende heste.

Oplysningerne er bl.a. meget nyttige for de nuværende bevarelsesprojekter for hestene på øen. Kendskab til hestenes foretrukne levesteder, når tætheden er lav, vil hjælpe med at sikre, at de foretrukne områder er til rådighed for dem efter tallene falder igen.

Selvom antallet af Sable Islands vildtlevende heste er steget 42% siden starten af undersøgelsen i 2008 , kan denne stigning ikke garantere racens overlevelse. Hestene er nu beskyttede, men overdreven indavl har gjort dem sårbare.

Undersøgelsen ’Local density and group size interacts with age and sex to determine direction and rate of social dispersal in a polygynous mammal’ blev offentliggjort i Ecology and Evolution og kan findes her.

Kilde: The Horse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner