Ny forskning: Prægning af føl

30-09-2011 07:54
Prægning af føl eller menneskelig håndtering af føl umiddelbart efter folingen er et varmt emne og nu ser franske forskere nærmere på endnu en side af sagen
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Alice de Boyer des Roches, som er PhD-kandidat ved det franske National Institute for Agricultural Research og VetAgro Sup veterinary school, samt kolleger fortæller om føl, som får intensiv taktil stimulering (håndtering/berøring) – også kaldet ”Miller-metoden”, hvor håndteringen af føl begynder med det samme efter folingen og fortsætter flere dage eller uger, men kun forgår fra højre side af føllet. Disse føl viser sig ofte at blive endnu mere nervøse over for mennesker, end føl, som udelukkende er præget/håndteret fra venstre side. Et tidligere studie viser dertil, at føl, som slet ikke blev håndteret umiddelbart efter folingen var de føl, som viste sig at være mest rolige omkring mennesker. I hendes nuværende studie undersøger Alice de Boyer des Roches og kolleger effekten af en tidlig prægning/håndtering af 28 nyfødte araberføl, som blev delt i tre grupper: - Føllene i den ene gruppe blev æt umiddelbart efter folingen i en time, men kun på højre side. - Føllene i den anden gruppe blev æt umiddelbart efter folingen i en time, men kun på venstre side. - Føllene i den tredje gruppe blev slet ikke berørt umiddelbart efter folingen, men en person stod stille i boksen i en time umiddelbart efter folingen. Da føllene var mellem 10 og 14 dage gamle observerede forskerne føllenes reaktioner på mennesker. Forskerne fandt ud af, at de føl, som ikke blev håndteret umiddelbart efter folingen nu var de føl, som var lettest at håndtere – fra begge sider. Føllene som blev præget/æt på venstre side var lettere at komme til fra højre side end fra venstre, og føllene som blev præget/æt på højre side var de sværeste at håndtere, uanset fra hvilken side. Undersøgelsen ’Differential outcomes of unilateral interferences at birth’ blev offentliggjort i ‘Biology Letters’ i april 2011. Kilde: The Horse Find hele undersøgelsen via linket til højre.

Læs også om fravænning af føl i Ridehestens oktobernummer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner