Stine Gertsen
Søndag d. 12. august afholdte DV Føl- og 2 års Hoppeskue på Roskilde Dyrskueplads. På dagen holdte vejret tørt, men dagene op til, havde givet så meget regn, at i alt 50.000 liter vand var blevet pumpet op fra banerne i store tanke og kørt væk. Dette var dog ikke at bemærke på selve dagen, da der var lagt bade flis og grus ud for at opnå den optimale bund for hopper og føl. På de to baner blev i alt 193 føl og hopper vist frem i løbet af denne søndag, og til slut blev de bedste fundet. Dagens bedste 2-års hoppe blev kat. Nr. 180, Eternity, fra Susan Kjærhaust i Roskilde. Ligeledes blev bedste springbetonede og dressurbetonede føl udvalgt. Bedste dressurbetonede hingsteføl blev kat. Nr. 162, Zun-Z Toftøje, fra Stutteri Toftøje i Munke Bjergby, men bedste dressurbetonede hoppeføl blev kat. Nr. 115, Meklenborgs Vera, ejet af Pia Lundquist i Ringsted. Til slut blev det kat. Nr. 11, Osagers Sørina, ejet af Lars Frederiksen i Lejre, der løb med titlen: Dagens Bedste Hoppeføl.