Svensk sejr i 7-års finale

15-07-2012 11:09

Britt Carlsen

Falsterbo Horse Show | Godt halvdelen af rytterne i finalen for 7-års heste mødes på springbanen for at afgøre klassen i en spændende omspringning

20 ekvipager havde kvalificeret sig til finalen i 7-års championatet i Falsterbo, iblandt dem en enlig danske, Søren Møller Nielsen og Canon Ask, der på vejen mod finalen havde sprunget særdeles sikkert og fejlfrit. Desværre for Søren blev det på den vanskelige finalebane til to nedslag. Ialt 11 ryttere formåde at ride hovedspringningen fejlfrit og de mødtes i en spændende omspringning, hvor den første til rigtig at udfordrer tiden var den svenske OL-rytter Henrik von Eckermann, der til daglig rider i Ludger Beerbaums stald i Tyskland. På Toulouse e. Toulon fik han omspringningsbanen til at se overkommelig ud, og han standsede tiden på 40,58 sekunder efter et flydende og rytmisk ridt. Leon Thijssen angreb Eckermann med et aggresivt ridt på Ambler Gambler og han stoppede tiden på 40,53 sekund. Det så ikke umiddelbart ud til, at det kunne gøres meget hurtigere indtil Angelica Augustsson red på banen med Roi de Berg en stor, langbenet vallak efter Ideal de Prissey. Hestens store, rummelige galop og praktiske springning sikrede hende sejren med en tid på 39,32 sekund.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner