Hundredvis af undersøgelser er blevet lavet, hvor heste er blevet testet for deres evne til at udføre en opgave, men hvad sker der, når opgaven viser sig at være umulig? Det har en række italienske forskere sat sig for at undersøge.
Forskerne bemærkede, at flere undersøgelser har fremhævet kognitive evner hos heste i sociale interaktioner med mennesker, mens der kun er få undersøgelser som fokuserer på referencekommunikation mellem heste og mennesker.

Derfor har det italienske forskerteam særligt fokuseret på, om heste måske søger eller håber på hjælp fra mennesker for at få en madbelønning, det skriver Horsetalk.

30 heste deltog
I deres studie blev brugt 30 heste af varierende køn, race og alder fra tre forskellige rideskoler.
Man satte et bord uden for boksen, tæt ved indgangen. Et tov over boksindgangen forhindrede endvidere hesten i at forlade sin boks.
En gulerod eller et æble blev lagt på bordet indenfor hestens rækkevidde forudsat, at den strakte sin hals. Dette hjalp forskerne med at vurdere hestens motivation for mad og tillod samtidig hver hest at gøre sig bekendt med den eksperimentelle opsætning.

Hestene blev udsat for en række forskellige scenarier, med og uden mennesker, der stod stille i nærheden af, hvor madbelønningen kunne nås på bordet, eller hvor maden var uden for rækkevidde.
Forskerne, som videooptog hestenes adfærd, så på hvilken retning hestens ører roterede, som en indikator på den visuelle opmærksomhed – var begge ører rettet mod målet, eller pegede ørerne i forskellig retning mellem de ubevægelige personer og bordet med belønningen.
 
De overvågede også den såkaldte touch-interaktion mod bordet og menneskerne omkring, udforskning af bordet og anerkendte frustrationen hos hestene.

Når maden blev placeret uden for rækkevidde, var den hyppigste opførsel at ørerne roterede i forskellige retning- det vil sige, delt mellem menneskerne og bordet.
Forskerne spekulerer lige nu i, om ørerotationen kan være en referencebevægelse, der har til formål at forbinde løsningen af opgaven til rytteren om en anmodning om hjælp.
 Flere undersøgelser skal laves, før man endelige overvejer den visuelle differentielle opmærksomhed som en referencebevægelse. Men under alle omstændigheder viste undersøgelserne at være en nyttig måde at forstå, hvordan hesten forsøger at tiltrække menneskelig opmærksomhed, når de er i et begrænset miljø, lyder det fra de italienske forskere.