Når toprytterne viser vejen...

03-04-2017 11:45

Den høje hat har været et kendt syn i de høje dressurklasser, men flere og flere topryttere er i stedet gået over til at bruge en ridehjelm. Nu har også Steffen Peters af sikkerhedsmæssige grunde valgt at droppe den høje hat til fordel for en ridehjelm 

Copyright Ridehesten.com
Steffen Peters - her med høj hat ved OL i Rio, 2016
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved weekendens World Cup finale i dressur i Omaha, Nebraska overraskede den amerikanske rytter Steffen Peters – han havde nemlig skiftet sin sædvanlige høje hat ud til fordel for en ridehjelm.

Som et nytårsforsæt

Som sit nytårsforsæt i 2017 har det været Peters mål at smide hatten og i stedet bruge en sikkerhedshjelm i alle FEI konkurrencer – og det gjorde han ved World Cup finalen i dressur denne weekend.

–  Jeg har holdt fast på grund af overtro, men gennem årene er jeg blevet mindre overtroisk. Først var det min dressurkjole, som jeg havde haft i 26 år. Den høje hat var det sidste overtroiske element, som jeg holdte fast i. Jeg havde et par bare gode ture med ridehjelm, og besluttede derfor at skifte, lyder det fra Peters, der også blev opfodret til at bære hjelm af de amerikanske holdkammerater Kasey Perry-Glas og Laura Graves.

 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I følge tidligere studier

Data fra the National Trauma Data Bank i årene 2003-2012 viste at 45 % af sportsrelaterede hoved skader blandt voksne var relateret til ridning. Det tal er meget højere end nogen anden sport, men undersøgelser har vist at brug af ridehjelm kan reducere risikoen for en alvorlig traumatisk hjerneskade med hele 50%.

– Sikkerhed kommer først. Der er så mange ulykker, hvor hesten bare skridter. Det er ikke altid den hest, der er vild eller bukker, hvor der sker ulykker eller hvis rytteren falder af. Nogle gange er det de små situationer, som vi ikke kan kontrollere, der er synderen, tilføjer Peters, der indrømmer, at han stadig skal vænne sig til at bære hjelm.

At være et godt eksempel for andre

Men den dobbelt olympiske bronze medaljevinder for hold, Steffen Peters ønsker også at være et godt eksempel i sporten.
– Jeg modtog så mange beskeder på Facebook, nogle mere hårde end andre, nogle der venligt har forsøgt at overbevise mig om at bære en hjelm, fordi jeg på den måde sætter et eksempel for børn, men også nogle beskeder fra mødre, der mere  aggressivt fortalte mig, at jeg er nød til at bære en hjelm, og jeg lyttede, fortæller Steffen Peters

/horsetalk.co.nz

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner