Motiver din hest i vintermånederne

25-12-2017 09:18

I de kolde og mørke vintermåneder skal hesten også motioneres, men hvordan kan både du og hesten blive motiveret til en sjov og måske lidt anderledes træning? Læs her om nogle idéer til træningen og de kolde dage i stalden

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mange vælger at bruge den indendørs ridehal om vinteren, både fordi det er her den mere seriøse træning foregår, men også fordi kulden hersker udenfor. Dog er det meget sundt med en afvekslende træning, både for dig selv og din hest, og det kan faktisk også være sjovt at ride udenfor, selvom det er koldt.

Rid i naturen
Måske plejer hesten at blive kåd eller måske lidt mindre styrbar, når den rides i naturen. Men det er rigtig godt og sundt for hesten at komme ud og se noget nyt. I naturen er der nogle helt andre omgivelser end i en ridehal. Der er andre lyde, andre lugte og andre dyr. Der er masser af muligheder, også for at få en god træningsdag ude. Man fokuserer mere på de ting ved hesten, man ikke tænker så meget på i dagligdagen. For eksempel hestens instinkter; hvad er den bange for, og hvad tager den helt roligt? Dette kan overføres til den daglige træning. Et træ der ryster grenene i vinden kan sammenlignes med et flag eller klapsalver. Hvis hesten bliver bange, så rid forbi nogle gange. Til sidst vil hesten måske knap kigge på det ”farlige”, og da skal den selvfølgelig roses. Bakketræning er også noget mange benytter sig af, når de rider i naturen. Ridning op og ned af bakker er en rigtig god træning for musklerne, især i bagparten. Men pas på, hvis der er glat!

Nyheden fortsætter efter annoncen

En sjov og anderledes træning kan også være at lave sit eget spring. Form et spring i sneen, og få en sjov udendørsoplevelse. Dog skal man passe på, at der ikke bliver glat. Det samme spring kan ikke bruges flere gange, da sneen bliver trykket hård og glat både lige inden og lige efter springet. Sneen kan også bruges til en masse andet sjov. F.eks. kan du forme små ’ bomme’ i sneen og bruge dem til forskellige øvelser fra jorden. Vær kreativ, men tænk dig om, og gør det aldrig alene.

Træn noget nyt
Hvis du til daglig koncentrerer dig mest om en enkelt disciplin, kunne det måske være en mulighed at træne noget nyt? Noget din hest og dig ikke træner i dagligdagen. Måske er den nervøs hver gang i går forbi vandspiltovet, så kan det være en god idé at afsætte nogle kolde dage til at træne dette. I det hele taget, kan det være en god idé at træne noget din hest er nervøs ved. Sæt dig ned aftenen forinden du skal i stalden, og skriv nogle ting ned, som du ved der kan gøre hesten utryg, noget den måske burde være vant til. Så kan du træne nogle af tingene de dage, hvor det måske er for koldt til at ride.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen