Michellino en af verdens bedste hingste

20-10-2010 16:27
Avl
En af verdens mest betydningsfulde avlshingste har stået i Danmark fra den var 2½ år gammel. Elitehingsten i Dansk Varmblod, Michellino, indtager nu pladsen som verdens fjerdebedste producent af dressurheste
Copyright Ridehesten.com
Per Vintersbølle med Årets Hingst 2006 i Dansk Varmblod: Elitehingsten Michellino (Foto: Ridehesten.com).

WBFSH har netop udgivet de seneste nye ranglister fra FEI og har herpå baseret hingsteranglisterne, der fortæller, hvilke hingste er mest succesfulde i produktionen af dressur-, spring- og militaryheste. De hingste, hvis afkom har indtjent flest FEI-point, anses for de bedste nedarvere af konkurrenceegenskaber i de respektive sportsdicipliner. I dressur føres listen endnu en gang af Jazz med Donnerhall på andenpladsen, men så sker der noget nyt: Danskejede Michellino ligger på fjerdepladsen og det er ikke kun baseret på hans stjerneafkom, Mistral Højris, men på hele 11 afkom i international dressursport. Dansk varmblodshingsten (nu vallak) Solos Carex indtager 12. pladsen, mens danskejede Come Back II ligger på 13. pladsen. Det må siges, at være en stor cadeau til dansk avl og går netop i tråd med Dansk Varmblods flotte tredjeplads på avlsforbundenes rangliste over bedste producenter af dressurheste. I springning fører den afdøde belgiske hingste Darco endnu engang, mens den afdøde fuldblodshingst Heraldik xx, der ligger nr. 28 i dressur, nu har føringen i military.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner