Schockemöhle skærer ned i sin hingstebestand

26-01-2017 08:25

Paul Schockemöhle har fjernet flere hingste fra sin liste over aktive hingste i 2017

Copyright Ridehesten.com
Isabell Freese og Vitalis, 2016

Paul Schokemöhle er ejeren, af en af de største hingstestationer i Tyskland. Som EU-godkendt hingstestation, er han bundet af juridiske regler om et makismalt antal aktive hingste pr. år. Derfor skal der ske nedskæringer og nye hingste kommer til.

Det betyder at Schockemöhle bl.a. fjerner KWPN hingsten Bretton Woods, Metall sammen med Charming Ferro, Vilancio og Dragon Hill. Hingsten Dragon Hill er han medejer af sammen med Danske Lone Bøgh Henriksen, der også er medejer af Vitalis, Fursten-Look, For Romance II og Fürstenball.

Schockemöhle erhvervede KWPN hingsten Metall i partnerskab med Joop van Uytert i 2011. Hingsten skulle ride med på popularitetsbølgen af Carl Hesters Uthopia. Ifølge et interview med Rick Helmink, som er Schockemöhles rådgiver, foretaget af Eurodressage, så handler hesteavl, når det gælder dressur, om tendenser. Hvilket betyder, at Metall kun var kortvarigt inde i billedet på grund af Uthopia, men når hesten ikke længere udfører præstationer på topniveau, så forsvinder efterspørgslen på avlshingsten med det samme. -Det er simpelt i dressur, en hingst skal have storslående bevægelser eller hans afkom skal gøre det godt, så er der stor efterspørgsel på hingsten, lyder det fra Helmink.

Nye hingste
Nye hingste er kommet til, heriblandet er den russisk ejet Delatino e. De Niro/Rubinstein og Don de Niro e. De Niro/Sir Donnerhall. Også den nyligt godkendte Oldenburg Great Schufro e. Grey Flanell/Don Schufro er blandt hingstene.

Vitalis
Schockemöhles helt store stjerne vil uden tvivl være Vitalis e. Vivaldi/D-Day, der er delvis dansk ejet af Lone Bøegh Henriksen, der sammen med medejer Paul Schockemöhle har et samarbejde omkring hingsten. Vitalis vandt sammen med sin rytter Isabel Freese Nürnberger Burgpokal kvalifikationen med den højeste score nogensinde i de 25 år turneringen har løbet, nemlig 78,659%. Ekvipagen red derefter en Prix St. Georges Special, hvor de tog en overbevisende sejr, med en flot score på 79,220%, og dermed vandt Nürnberger Burgpokalen.

/Eurodressage.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner