Dansk sejr i Stadl Paura - OPDATERET

28-03-2013 21:47

Ungrytter Mille Larsen Warncke sørgede for at få Dannebrog til tops ved det internationale dressurstævne i østrigske Stadl Paura i dag

Copyright Ridehesten.com
Mille Larsen Warncke og Langkjærgård's Donna-Fetti.

Med DV-sølvmedaljehoppen Langkjærgård's Donna-Fetti e. Blue Hors Don Schufro / World Cup I (opdr. Marianne og Jens Søndergaard) lykkedes det i dag den danske ungrytter Mille Larsen Warncke at sætte sig på sejren i Prix St. Georges, der også var klassen for ungrytternes holdkonkurrence i Stadl Paura. Mille og Donna-Fetti opnåede 71,140%. De øvrige danske ryttere placerede sig som nr. 11, 12, 14 og 19.

Hos ponyerne var de tyske ryttere helt suveræne og satte sig på fire af de fem første placeringer. De danske ryttere klarede sig også glimrende og placerede sig individuelt som nr. 6, 7, 10, 12, 18, 21 og 29. Klassen bedste dansker på sjettepladsen blev Maria Fauerholm Christensen med ponyen Aphrodite, der opnåede 68,862% i dagens klasse, hvor den internationale dommer Susanne Baarup var dommer ved B.

Blandt juniorrytterne tog danske Emilie Holm Toft revanche fra holdkonkurrencen og scorede i dag 69,167% i den individuelle klasse med Ramia Lox e. Blue Hors Romanov / Victory (opdr. Joan Arler og Peter Børsen), hvilket gav ekvipagen en delt andenplads. De øvrige danskere placerede sig i dag flot som nr. 6, 7, 9 og 19.

Se stævnets resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner