Don Schufro-søn på fløjen i Oldenburg

20-11-2010 13:28

Britt Carlsen

Avl
Kåringskommissionen satte to skimlede hingste på fløjen i den dressurbetonede afdeling og i Oldenburg International – den ene hingst var efter danskejede Blue Hors Don Schufro - og den købte Andreas Helgstrand og Per Skjærbæk på auktionen

Den skimlede Don Schufro-søn travede sig til sejren i dag i Oldenburg. Den udtryksfulde hingst var særdeles velfungerende i trav, og publikum var begejstrede over hingsten. Andreas Helgstrand og Per Skjærbæk bød hingsten hjem på den efterfølgende auktion til 210.000 euro. På de efterfølgende pladser i præmieringen fulgte: 8 e. Florencio, 3 e. Diamond Hit, 33 e. Sir Donnerhall, 21 e. Rosandro, 36 e. Swarovski, 32 e. Sir Donnerhall og 14 e. Quaterback. I den springbetonede afdeling i Oldenburg International var det også en skimlet hingst der blev trukket frem på fløjpladsen – kat. nr. 69 e. Coupe de Coeur viste stor kapacitet i løsspringningen, og det satte ham på fløjen foran kat.nr. 58 e. Chacco-Blue. På de følgende pladser stod: 60 e. Cola, 51 e. Calido, 56 e. Casper (Eurocommerce Berlin), 81 e. Stakkato og 67 e. Cornet Obolensky. På den efterfølgende auktion blev springfløjen solgt til Schweiz for 170.000 euro. Læs meget mere om kåringen i Oldenburg i magasinet Ridehestens decembernummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner