Britt Carlsen
Der var mange danske heste til start i finalen i Norsk Breeders Trophy. Ud over Dorinas herlige opvisning, hvor hun blandt andet fik tre 9-taller, var der også en danskfødt vinder i 5-års klassen - Stall-K's Hero Flower e. Blue Hors Hertug med danske Thomas Lassen i sadlen. Dorina og Siril bjergtog både publikum og dommere. Dorina er en kraftfuld hoppe med tre meget gode gangarter, hun er går konstant op ad bakke med schwung og bæring helt efter klassens krav. Hesten viste alle mulige tegn på, at dette er en hest, der kan gå hele vejen til Grand Prix. - Den er lige der, hvor den skal være, klang det fra dommerne. Ekvipagen vandt begge dage - den sidste dag blev de belønnet med en total på 87%. Stall-K's Hero Flower, der også gjorde det godt i sidste års DSA finale på Vilhelmsborg, tog også sejren begge dage. Det er en løsgjort, dejlig hest som Thomas Lassen arbejder meget godt sammen. Thomas Lassen er ansat af det velrenommerede norske ridecenter Stall-k ved Cathrine Finstad Andersen. Også tredje og fjerdepladsen i 6-års klassen gik til to danskfødte heste, henholdsvis Torunn Jorda / Stall-K 's Victoria e. Blue Hors Cavan og Nina Helene von Hirsch / Teglvangs Radomir e. Heslegårds Rubin. I 5-års klassen gik andenpladsen til Thomas Lassen / Stall-K 's Dynamit (Diaz) E. Dormello - en præmiehingst fra Oldenburg, som også er kåret i både Dnak og Norsk Varmblod. Thomas Lassen vandt også Stall-K's 4-årige Cup på danske Stall-K's Rochar e. Blue Hors Romanov, ejer Gabrielle og Bent Severinsen.