Mexicansk dressurdommer formand for FEI dressurudvalg

19-11-2021 12:58

Christine Krogh Frausing
Skribent

I onsdags afholdte FEI generalforsamling, hvor der blandt andet skulle udnævnes en ny formand for dressurudvalget. Topposten gik desværre ikke til dansk side, men i stedet den Mexicanske dressurdommer, Maribel Alonso

Copyright Ridehesten.com
Det var under generalforsamlingen i Antwerp, Belgien, at den nye formand skulle vælges. Foto: FEI/Dirk Caremans
Nyheden fortsætter efter annoncen

I onsdags den 17. november afholdte FEI generalforsamling i Antwerp, Belgien. Her blev der blandt andet uddelt priser, diskuteret kvalifikationskrav til OL i Paris 2024, og så blev der valgt en ny formand for dressurudvalget.

Tidlige på måneden offentliggjorde Ulf Helgstrand at han havde meldt sit kandidatur til formandsposten ved FEI's dressurudvalg. Ulf havde i hans 'Letter of Candidacy' lagt særligt vægt på at vi bør være bedre til at uddanne dressurdommere, have mere fokus på debatten om hestevelfærd, samt sørge for at dressuren ikke bliver en upopulær disciplin. 

Ulf var oppe mod to andre kandidater, mexicanske Maribel Alonso og tyske Martin Richenhagen. Der var i alt 109 stemmeberettigede ved generalforsamlingen, og her skulle de afgive deres stemme til den kandidat de synes skal sidde som formand for dressurudvalget indtil 2025. 

Sikker sejr til Maribel Alonso

Nyheden fortsætter efter annoncen

Mexicanske Maribel Alonso er dressurdommer, og med 69 ud af de 109 stemmer, vandt hun formandsposten meget sikkert. Dressurudvalget skal selv indgive en kandidat som de anbefaler til posten, og det var altså netop Maribel Alonso der var deres anbefaling.

Maribel Alonso skal erstatte hollandske Frank Kemperman, der har siddet på posten fra 2009-2021. 

– Det har været nogen spændene år, fortæller Frank Kemperman til generalforsamlingen. Jeg blev spurgt om jeg ville være formand, og jeg lovede at jeg ville gøre det, men kun i ét år. Det blev så til 13. Min passion for sporten er bare stor.

Frank Kemperman vil nu fungere som formand for Grooms' Consultative Group. 

Kilde: Eurodressage.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner