Meredith forsvarer ikke sin titel

07-04-2010 14:43
Vinderen af 2009 World Cup finalen i springning i Las Vegas, Meredith Michæls-Beerbaum, melder nu ud, at hun ikke når at blive klar til at forsvare sin titel

Så blev det alligevel ikke som Meredith havde drømt om. I en officiel pressemeddelelse fra det tyske rideforbund afslører den tyske ex-amerikanske springrytter, at hun ikke deltager i Rolex World Cup finalen i springning i Geneve senere på måneden. Meredith Michæls-Beerbaum fødte for fem uger siden sit første barn, datteren Briana Victoria, og hun er selvfølgelig i fuld gang med at ride sine heste, men drømmen om at gå fra nul til hundrede på ingen tid er nu brast. Meredith har indset, at det er alt for tidligt for hende at skulle forsvare sin titel i sådan et topfelt og det har hendes sponsor Rolex bakket op omkring. Derfor satser den nybagte mor nu målrettet på WEG 2010 i Kentucky.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen