MCH Messecenter Herning Kongrescenter udvider

03-01-2008 16:06

Maja Golles

Messecenteret i Herning, der skiftede navn til MCH Messecenter Herning Kongrescenter pr. 1. januar, bygger gigantisk hal. Messecenteret er på vej til at offentliggøre et halbyggeri til et tre-cifret millionbeløb.

Koncernen bag Messecenter Herning vil bygge landets største hal til mere end 100 mio. kr. Det skriver Dagbladet Børsen. Hallen skal stå klar om godt et trekvart år til Nordeuropas største landbrugsmaskinudstilling - Agromek i november.- Agromek har meldt ud, at messen efter at have fået samlet hele maskinbranchen bag sig har behov for flere udstillingskvadratmeter. Og det må vi så naturligvis gøre noget ved, siger bestyrelsesformand Poul Sand til Børsen. Hverken direktør eller bestyrelsesformand hos Messecenter Herning vil sætte præcise tal på investeringen i den nye hal. Der arbejdes endnu på de præcise planer, som snart præsenteres.Men der bliver tale om en væsentligt større investering end den seneste på 60 mio. kr. i den såkaldte hal M, der er landets største søjlefri udstillingshal. Ifølge Børsen vil den nye hal primært blive indrettet til events- og sportsarrangmenter. I øvrigt huser MCH Messecenter Herning Kongrescenter tirsdag den 15. til lørdag den 19. januar 2008 Agromek. Udstillingen er åben dagligt kl. 9.00 – 17.00 fra tirsdag til fredag og kl. 9.00 – 16.00 lørdag. 580 udstillere, der repræsenterer flere end 1.200 fabrikater, viser et stort udbud af maskiner, redskaber, inventar, hjælpemidler og viden til landbrug, skovbrug, entreprenører, det grønne område og grovvaresektoren. Til marts er det den store hingstekåring, der fylder hallerne op i Herning.

Links

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen