Dresler Rideudstyr udvider

04-02-2011 12:06

Maja Golles

Dresler Rideudstyr udvider med ny butik i Fredensborg, der åbner i morgen, lørdag
Copyright Ridehesten.com
I morgen slår Elsebeth (billedet) sammen med Julie og Thomas Dresler dørene op til en ny butik i Fredensborg. (Foto: Ridehesten.com)

Elsebeth Dresler, søster til springrytter og berider Thomas Dresler, har igennem de sidste par år med stor succes drevet "Dresler Rideudstyr" i Gråsten. Elsebeth er kendt for sin sans for kvalitetsudstyr til den etablerede rytter samt den hyggelige stemning, der altid er i hendes butik. Nu på lørdag udvider hun med endnu en butik i Fredensborg i Nordsjælland. Butikken skal ligge på brormand Thomas Dreslers gård, hvorfra han til daglig driver sin salgs- og konkurrencestald. I morgen, lørdag, tager Elsebeth turen til Fredensborg, hvor hun sammen med Julie og Thomas Dresler slår dørene op til den nye butik. Der vil være åbent både lørdag og søndag fra 10-17 med en masse gode åbningstilbud samt lidt vådt til ganen. Der vil også være mulighed for ponyridning for de små. - Så kig forbi Dresler Rideudstyr, Langstrupvej 43, Fredensborg i weekenden, opfordrer Elsebeth.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner