Maria Schacht
I dag toppede besøgsantallet, og de næste to dage bliver det endnu højere. Det er nemlig finale-tid ved VM i Herning.
Dagen i dag bød først på tølt-udtagelsesklasser for seniorer, og derefter for A-finalen for tølt T2 for ungryttere. Fem ryttere var med i finalen – to fra Tyskland, to fra Norge og en fra Island. Under hele finalen blev ekvipagerne klappet og hujet rundt på banen fra tilskuere, der formåede at skabe en helt ekstatisk stemning.
Titlen som verdensmester i T2 for ungryttere gik til tyske Lucie Maxheimer på Stjörn vom Eifelhaus, der sluttede med et snit på 6,42.
Ved dagens tølt-udtagelsesrunde blev danske Caroline Poulsen nummer 5 og bedste dansker på Helgi frá Stafholti og røg med det flotte resultat på 7,53 direkte videre til a-finalen søndag.
Dagen i morgen byder på b-finaler, pasløb og en enkelt a-finale. Hvis man vil opleve den helt særlige stemning og ånd der er omkring de islandske heste, så er Herning i disse dage helt klart et besøg værd.
Billeder kan ses her på siden i næste uge!