Matiné var mest populær

07-04-2008 10:16
Ved Åben Hus-arrangementet på Blue Hors i lørdags var det danske hestefolk mødt talstærkt op for at se stutteriets hingst og deres afkom. Også konkurrencestalden blev flittigt gæstet af særligt de yngre tilskuere.

Om det er hoppens medaljemeritter fra WEG 2006 eller dens video på You Tube med over syv millioner hits, der stadig gør den så populær, er svært at afgøre. Det kan også være kontrasten mellem dens store mørke øjne og den lyse flueskimlede pels, der drager folket. I hvert fald var der ingen tvivl om, at Matiné var den hest, børnene helst ville klappe og kæle ved Blue Hors' Åben Hus i lørdags. Konkurrencehestene stak nysgerrigt hovederne ud i forårssolen til det talrige publikum og hoppen Blue Hors Matiné, der ellers har ry for at være lidt reserveret i stalden, lod sig godmodigt klappe og fotografere med børn i alle aldre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner