Avler John Krag er død

22-07-2009 11:10
John Krag (62), Mejlby, der var en af tidens mest succesfulde avlere af springheste i Dansk Varmblod, døde i mandags

John Krag var månedens avlerprofil i magasinet Ridehesten i februar 2009. Han avlede kun et til to føl om året men kvaliteten oversteg suverænt kvantiteten. Hans stamhoppe var DS-hoppen Nikita, som John og hans kone selv havde opdrættet. Nikita, der nu er 18 år, blev i 2007 udmærket med guldmedalje for samling og er mor til en prægtig række af afkom efter elitehingsten Willemoes. Alle Johns springheste er blevet redet af berider Hans Ley, der har stor succes med bl.a. Willson og Wilhelm og ligeledes hoppen Carisma, der er indehaver af det højeste springindekstal for hopper i Dansk Varmblod. I avlerprofilen fremstod det klart, at John var en mand ved sine meningers mod. Han havde sine klare holdninger og sin principfaste avlsstrategi, der var medvirkende til den store succes, han nåede at opleve som avler. Som dansk hesteavler skilte John sig særligt ud ved at gæste flere landsstævner end kåringer og avlsarrangementer. John brændte for avlen - en avl med topsport i skarp sigte.

Læs avlerprofilen om John Krag i magasinet Ridehesten 02/2009 s. 68.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner