Massiv dansk succes ved Baltic Cup

23-02-2014 19:43

Igen i dag har de unge danske springryttere sat et stærkt dansk præg ved Baltic Cup-stævnet på Flyinge i Sverige, hvor det i dag gjaldt ponyerne

Copyright Ridehesten.com
Philippa W. Linde og Attyrory Goldstar.

I 130 cm Pony Grand Prixen satte danskerne Philippa W. Linde, Helena Skare Viller og Anna Weilsby sig på de første tre placeringer. Klassen blev vundet af Philippa W. Linde og ponyen Attyrory Goldstar.

Også 120 cm Pony Grand Prixen havde tre danskere i toppen; nemlig Laura Baaring Kjærgaard, Theodor Linde og Cecilie Nathalie Schack Lord. Her vandtes klassen af Laura Baaring Kjærgaard med ponyen Afelio van de Kerkenbulck.

100 cm Pony Grand Prixen blev vundet af danske Emilie Mosegård Christiansen med ponyen Mystery Man, og her gik tredje- og fjerdepladserne til Amanda Sondrup Henrique og Astrid Hesseldahl Føns.

Dagens 110 cm klasse blev vundet af danske Benedikte Rie Truelsen og ponyen My Cousin Blan Dee, mens dagens 90 cm klasse havde Amanda Sondrup Henrique med ponyen Korreborg's Joachim som vinder.

Se stævnets resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner