Maria Anita Andersen til berideruddannelsen

28-07-2017 10:50

Maria Anita Andersen overtager undervisningen på kurserne i ridelærer-/rideinstruktør-/berideruddannelsen efter Søren Vallentin

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Maria Anita Andersen bliver ny underviser på kurserne i ridelærer-/rideinstruktør-/berideruddannelsen efter Søren Vallentin, der har fået nyt job hos Helgstrand Dressage.

Maria Anita Andersen har fået sin træneruddannelse på Barthahus hos henholdsvis berider Michael Søgaard og berider Bjarne Elefsen. De sidste tre år af uddannelsen til berider, var Maria i Viborg Rideklub hos berider Niels Henrik Christensen.

Efter Maria var færdigudlært i 2006 har hun været ansat i 8 år som berider hos Blue Hors Aps, og de sidste år har hun arbjedet som selvstændig.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Maria Anita Andersen skal undervise i dressur og i fagene rideteori, instruktørgerning samt longering og tilridning, hvor hun i første omgang er tilknyttet frem til sommeren 2018. Torben Frandsen vil fortsat undervise eleverne i springning

/DRF

I denne måneds træningsserie i magasinet Ridehesten, fortæller berider Maria Anita Andersen om changement. De tidligere artikler i serien kan findes ved at foretage en artikelsøgning på Ridehestens hjemmeside

Info

Har du en ridelærer, Rideinstruktør eller Berider gemt i maven?
Dansk Ride Forbunds uddannelser til Ridelærer, Rideinstruktør og Berider henvender sig til unge, der ønsker en kompetencegivende uddannelse til at arbejde professionelt med undervisning, drift af rideklubber/-centre samt heste og ridning.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner