I dag måtte familien Kasprzak tage afsked med Blue Hors Future Cup - en hård dag for familien, for hingsten har haft umåedelig stor betydning for Anna's ridekarriere. (Foto: Ridehesten)

Selvom solen strålede fra en skyfri blå himmel den 23. maj, så var humøret kulsort hos familien Kasprzak og de ansatte i stalden hos landsholdsrytter Anna Kasprzak. Det blev en dag, som familien kommer til at mindes og huske længe, for den dag sluttede en æra i deres liv med heste; Blue Hors Future Cup fik fred efter en karriere med adskillige højdepunkter. Futte, som han kærligt kaldtes af alle omkring ham, har betydet så uendeligt meget for Annas karriere i dressursporten, med ham som læremester og kærlig ven, har Anna kunnet udvikle sit talent, og sammen med Futte er det blevet til internationale sejre og placeringer, EM-bronze, danske mesterskaber og et hav af store og mindeværdige oplevelser ved ridestævner, på rejser og i det daglige arbejde. Futte var en personlighed, han var ”herre i eget hus” og helt klar over sin betydning og han tog al den opmærksomhed som blev ham til del med selvfølge. Det var også ham, der uden diskussion, skulle have kongeboksen, da familiens imponerende ridecenter stod færdigt for to år siden. Futtes sportslige karriere sluttede samtidig med Annas sidste stævne som ungrytter. Det var ikke planen, men virkeligheden ramte med en uhelbredelig skade, og selvom dyrlæger i både ind- og udland har forsøgt på alle måder, at få ham skadesfri, så måtte både de og familien sande, at det ikke ville lykkes. Tanken var så, at give ham et herligt otium på de let kuperede, store folde omkring ridecenteret, men Blue Hors Future Cup var ikke ”bygget” til et liv i ledighed. Han savnede tydeligvis at være i centrum for opmærksomheden, at bruge sin krop og muskler i træningen, og at få noget mental sparring i hverdagen. Langsomt blev han mere og mere indebrændt og sur, og de seneste uger var han tydeligt mærket af smerterne fra skaden og reagerede med et tiltagende dårligt lune. For Anna og Hanni Kasprzak, der kender hingsten så godt, var det nærmest ubærligt at følge hans forvandling fra at være staldens ukronede, kærlige konge, til den indebrændte, mismodige hest han udviklede sig til. – Vi har virkelig prøvet alt, for at blive i stand til at kunne ride ham, bare lidt, men uden held. Så vi traf den hårde beslutning, at han skulle have fred, fortæller Anna, hun fortsætter: – Han har betydet så uendeligt meget for mig og for hele familien. Han blev startskuddet til min ridekarriere, og han har været en fantastisk læremester for mig. Det vil jeg altid være ham evigt taknemmelig for.