Tyskerne forventer hård kamp ved EM

11-08-2013 09:18

- Hele det tyske dressurlandshold glæder sig så meget til EM og til at komme til Herning, og for mig bliver det også meget specielt, for det er mit første mesterskab som landstræner for holdet, fortæller Monica Theodorescu

- Vi har et meget stærkt og godt hold, og alle heste og ryttere er i topform. I ugen op til mesterskabet samles vi til en lille træningssamling over tre dage i Tyskland, indleder den tyske landstræner Monica Theodorescu.

Hun ser frem til mesterskabet og glæder sig også personligt til sin nye rolle som træner for landsholdet. Det er hendes første store opgave på posten, og første gang hun skal opleve at være en del af det tyske hold, men ikke sidde på en hest. Senest red hun på det tyske bronzehold i Windsor med Whisper, og så har hun vundet guld med holdet ved OL i Seoul, Barcelona og Atlanta og guld ved VM i Stockholm samt guld ved EM i Mondorf og Lipica samt sølv i Torino.

- Det er en ny situation at være træner for holdet, og faktisk mere spændende end at ride selv, for der er langt flere opgave og forhold man skal have et overblik og tænker over. Jeg ser virkelig frem til det, og så er det en fornøjelse at arbejde sammen med rytterne og deres heste, fortæller hun.

Om de tyske forhåbninger forud for EM er hendes holdning klar: - Vi håber på en holdguldmedalje, men jeg ved det bliver svært, for der er fire hold som er meget stærke og det bliver dagsformen i Grand Prix-klasserne som bliver helt afgørende for resultatet.

- Selvom der ikke er en tradition for at afvikle internationale mesterskaber i Danmark, så har de erfaring fra f.eks. europamesterskaberne for de unge dressurryttere og jeg er helt overbevist om, at de vil arrangere et helt vidunderligt mesterskab for os. Og så mener jeg også, at Danmark virkelig fortjener at have dette mesterskab. Det bliver også meget interessant, at alle tre mesterskaber afvikles samtidigt. Jeg har den dybeste respekt for paradressurrytterne, og jeg er sikker på, at også de vil få et fantastisk mesterskab i Herning.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner