Thomas Bach Jensen
I kommende weekend begynder hingsteshowsæsonen for nogle af hingstene på Blue Hors. På lørdag den 5. februar skal hannoveranerhingstene Hotline og Bentley deltage ved den store hingsteparade, der løber af stabelen kl. 17.00 i Niedersachsenhalle i Verden, Tyskland. Søndag eftermiddag kl. 14.00 er disse to hingste på job igen, da de skal optræde ved Paul Schokemöhles hingsteshow, der finder sted i Vechta. To uger senere drager et team fra Blue Hors til Tyskland igen for at deltage i hingstefremvisning. Lørdag den 19. februar kl. 19.00 holder Blue Hors sin tyske hingstefremvisning i Vechta sammen med Ludwig Kathmann. Da Sune Hansen i samme weekend skal ride World Cup kvalifikation på Romanov i Neumünster, er der endnu ikke taget beslutning hvilke hingste, der deltager i dette show. Kilde: Blue Hors.