Man skal starte mens de er små

10-03-2013 07:58

Renée-Josephine Grønhøj

I ridesportens verden er ryttere ned til børnehavealderen noget, man ser jævnligt. Men en 6 måneder gammel rekrut til hestesportens verden fangede vores blik under lørdagens Gallashow

Copyright Ridehesten.com
Agnes og mor Karen.

Agnes er blot 6 måneder gammel og er med mor og far i Herning. Karen og Rikard Juhl-Poulsen er faste hjælpere til Hingstekåringen i Herning gennem de sidste 10 år, og at en lille ny er kommet til i familien, bryder ikke traditionen. Lille Agnes er blevet udstyret med et af de sejeste gadgets til de helt små – høreværn, så hun ikke bliver forstyrret eller bange for den megen jubel og tilråb, der kommer til heste og ryttere i Herning.

Under auktionen formåede Agnes endda at sove igennem og ikke ænse nogle af de eftertragtede heste.

Oprindeligt var høreværnet tiltænkt lille Agnes, så hun kunne se på sin far, mens han øvede sig på at smede, ligesom det er blevet brugt flittigt, når han har deltaget til smedekonkurrencer ved DM. Agnes får ligeledes mulighed for at se sin far aflægge svendeprøve i uge 15 - hvem ved, måske ser Agnes trofast til med høreværnet på fra sidelinjen?

Forhåbentlig er hun i ugens løb ikke blevet skræmt væk fra et liv med heste, for hele familien inklusive to større søskende har dagligt med heste at gøre. Nu er hun i hvert fald blevet introduceret!

Husk, at du kan læse alle nyhederne fra Herning på Hingstekåringssitet!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner