God dansk start ved EM i ungdomsklasserne

24-07-2019 19:29

Annika Knudsen Lorentsen

Både de danske juniorryttere og de danske U25-ryttere er kommet godt fra start, mens det desværre blev til lidt fejl for de danske ungryttere. Efter de første to ekvipager fra hver aldersgruppe har været til start i holdkonkurrencen er der håb om danske medaljer

Copyright Ridehesten.com
Sofie K. Hansen på Dieu D'Amour

I dag er konkurrencerne startet ved Europamesterskaberne i dressur i San Giovanni i Italien. Det er blevet en fin start for de fleste af de danske ekvipager. Både junior-, ung- og U25-rytterne har i dag taget fat på holdkonkurrencen og de første to ud af fire ekvipager har redet for hver aldersgruppe.

Juniorryttere ligger til medalje

I dag red Frederikke Gram Jacobsen det bedste danske resultat hjem i juniorkonkurrencen, det gjorde hun på Ryvangs Zafina og ekvipagen red til 72.273 % og lagde sig ind på en foreløbig 4. plads. Lige i hælene af Frederikke kom den anden danske ekvipage, nemlig Sofie K. Hansen på Dieu D'Amour med 71.848 % og dermed ligger de nr. 5. 

Det danske juniorhold ligger på en foreløbig tredjeplads.

Uheldig start for ungrytterne

Desværre havde de danske ungryttere ikke så god en start i dag, da begge ekvipagers heste var lidt spændte. Malene Aborg på Quantico Nexen red til 67.823 % og ligger nr. 13, mens Caroline T. Elsner på Alskenz Firfod red til 65.382 % og de ligger nr. 22.

Fin start for U25

Emma Skov og Nana Gajhede lagde i dag ud for U25-rytterne i dag og det blev en fin start. Emma på Cracker Jack red til 67.265 % og ligger foreløbigt nr. 6, mens Nana på Overgaards Lawell red til 67.206 % og ligger nr. 7. 

Så de danske U25-ryttere ligger også foreløbigt som nr. 3. 

Det bliver spændende at se det endelige resultat i morgen, følg med i start- og resultatlister her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner