Malene og Maik til Klosterhof Medingen

12-07-2017 09:31

Sidste efterår flyttede ægteparret Malene Kohlschmidt Ebbesen og Maik Kohlschmidt fra Danmark til Tyskland. Nu rykker de fra Gestüt Tasdorf til Klosterhof Medingen

Copyright Ridehesten.com

De to Grand Prix-dressurryttere, danske Malene Kohlschmidt Ebbesen og tyske Maik Kohlschmidt, der sidste år blev gift i Danmark, flyttede i efteråret til Tyskland, hvor de indgik et samarbejde med familien Wilm på Gestüt Tasdorf ved Neumünster for at bo og arbejde på stutteriet.

Efter syv gode år i Danmark hos både Blue Hors og Helgstrand Dressage glædede Maik sig dengang til at komme hjem til Tyskland. Nu flytter ægteparret videre fra Gestüt Tasdorf til den store hingstestation i Bad Bevensen, Klosterhof Medingen, et par hundred kilometer sydpå. Klosterhof Medingen, der drives af Burkhard Wahler og hans familie, er hjem for betydelige hingste som De Niro, Caprimond, Hohenstein, Danone samt yngre hingste som Borsalino og Quantensprung.

– Vi har lejet en stald hos Klosterhof Medingen og driver vores egen forretning derfra. Derudover har vi også nogle af deres heste i arbejde, fortæller Malene, der oprindeligt er fra Kolding og var en del af det guldvindende danske hold ved NM fornyligt.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner