Trakehnerhingten Le Rouge solgt

23-07-2011 10:17
Efter syv år på hingstestationen Klosterhof Medingen forlader trakehnerhingsten Le Rouge nu Bad Bevensen til fordel for Wieger de Boers dressurstald i Hamburg
Copyright Ridehesten.com
Trakehnerhingsten Le Rouge til Dansk Varmblods hingstekåring i Herning (Foto: Ridehesten.com).

Le Rouge e. Prêt à Porter-Tycoon-Michelangelo (opdr. Geert Brenninkmeyer, Hamburg) var fløjhingst ved trakehnerhingstekåringen i Neumünster i 2004 og har i år vundet adskillege under Vera Nass i Prix St. Georg og Intermediaire I. Ved Hamburger Dressur Derby blev parret nr. 2 i U25-klassen med hestebytte i finalen. Le Rouge var en af de heste, der fungerede under alle ryttere. En af tilskuerne fra Hamburg forelskede sig totalt i hingsten og blot få dage senere prøvede hun sammen med Grand Prix-rytteren Wieger de Boer hingsten på Klosterhof. Le Rouge har nu sin boks i Dressurstall Wieger de Boer i Norderstedt og vil i fremtiden starte under sin nye ejer. Hingsten står fortsat til rådighed i avlen igennem hingstestationen Klosterhof Medingen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner